Rulleskøjter giver dig stor frihed

Rulleskøjter giver dig stor frihed

At køre på rulleskøjter er en fantastisk ting. Det er det af flere grunde. Du får god motion, kommer hurtig frem og så har du bare en frihed til let at komme frem alle steder.

Blandt den bedste motion

At køre på rulleskøjter er blandt de allerbedste måder at træne på. Det er det da du både kan opnå rigtig god konditionstræning. Altså få pulsen godt op. Og dette ovenikøbet uden at du belaster dine ben og andre dele af kroppen med hårde landinger. Desuden får du aktiveret rigtig mange muskelgrupper ved at køre på rulleskøjter. Du bruger nemlig både muskler i overkroppen og underkroppen, når du er afsted på en rulleskøjtetur. Desuden får du trænet din teknik og dermed beherskelse af din krop ved at køre på rulleskøjter. Der er altså ekstremt mange fordele ved at køre på rulleskøjter.

Inliners eller Side By Side?

For nogle er det nærmeste som en religion. Om der skal køres på Inliner rulleskøjter eller de klassiske Side By Side. Sidstnævnte havde sin storhedstid i 1990’erne, men er stadig populære især blandt de mere rutinerede rulleskøjte-kører. Inden du vælger hvad du skal køre på er det vigtigt, at du gør dig det klart, hvad dit behov er. Vil du køre rigtigt stærkt eller måske ovenikøbet stille til start i konkurrencer, så findes der inlinere designet specifikt til det. De er designet til aggressiv kørsel og til høj speed. Er du mere til hygge- og bykørsel, så findes der både Side By Side og inlinere, der er designet til det behov. Sidstnævnte er typisk meget behagelige og åndbare a have på.

Hygge og motion

En af de helt store fordele ved at køre på rulleskøjter er at du kan kombinere hyggeligt samvær med rigtig god motion. For det er superfedt at køre flere sammen på rulleskøjter. Det kan være på en strandtur eller måske ved det meget stemningsfyldte Friday Night Skating i København, hvor flere hundrede kører på rulleskøjter sammen gennem Danmarks hovedstad. Virkelig en fantastisk oplevelse på mange niveauer.

Udskiftning af hjul

Har du rulleskøjter som du er rigtig glad for at have på, og som bare generelt er behagelige at køre med, så er det en god ide nogle gange at skifte hjul på dem. Rulleskøjtehjul bliver slidte, og køreglæden bliver dermed mindre. Glæden kan dog komme tilbage med nye hjul. Og så kan du med fordel og købe olie til dine kuglelejer og andet der forbedre din oplevelse og i øvrigt også din egen selvtillid på skøjterne.

Sikkerhedsudstyr er vigtigt

Det kan gå galt, hvis du falder på din rulleskøjtetur. Derfor er det vigtigt, at du har sikkerhedsudstyret i orden. Det er en super god ide at have en god hjelm på, og så bør du også have beskyttelse på både albuer og på dine knæ samt handsker til at tage fra, hvis du skulle være på vej ned mod asfalten. Føler du dig tryg kan du også nyde hele oplevelsen meget bedre.